Et kapitel af Irlands historie
Af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående kapitel         Næste kapitel   

Home Rule (1400-1500)

1399 blev Henry IV konge af England. England var midt i 100 års krigen og rettede ikke stor opmærksomhed mod Irland. Henry IV indledte en forsoning. De gæliske høvdinge styrkede deres indflydelse, og fra 1468 skulle det irske parlament ratificere engelske love, før de kunne træde i kraft i Irland. Eksperimentet med Home Rule varede til 1495, hvor det nye Tudor-dynasti i England forlangte "komplet og perfekt lydighed" af irerne.

Omkring år 1500 var Irland inddelt i et stort antal Lordships. Efterkommerne af de engelske indvandrere faldt til i Irland. Fra 1477 til 1513 var Garret More jarl af Kildare lige vest for Dublin. Han var af blandet engelsk-irsk afstamning og tæt på at blive accepteret som konge af Irland. Blandt de fremtrædende klaner var også O'Donnell fra det vestlige Ulster. Selv om de skyldte den engelske krone deres loyalitet, pønsede de sammen med den skotske konge på oprør. Tanken kom aldrig til udførelse, fordi Garret More omkom ved et uheld med en musket. Huge Oge O'Donnell måtte skynde sig at bekræfte sin loyalitet over for den engelske konge.

Næste kapitel: En katolsk kirke uden pave (1500-1588)

  Tilbage til Hjemmeside     Oprettet 21.11.1997
Opdateret d. 19.6.2009