Et kapitel af Irlands historie
Af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående kapitel        Sidste kapitel.


2007-1
Ian Paisley i spidsen for nyt lokalstyre
Kamelslugning
Siden Langfredagsaftalen i 1998 har en omdannelse af politiet i Nordirland været under forberedelse (se mere herom i foregående kapitel). Den britiske lov om ordensmagten i Nordirland og oprettelsen af The Police Service of Northern Ireland (PSNI) var et kompromis, som Sinn Féin havde taget afstand fra. Det var imidlertid en af betingelserne for lokalstyrets genoprettelse, at begge parter accepterede dette kompromis og nåede en aftale om regeringsdannelse inden 26. marts 2007.

Accepten af PSNI var måske den største af de kameler, som Sinn Féin måtte sluge. Det krævede tid at få baglandet med på den vogn. Den ydmyge tone i Gerry Adams' nytårsbudskab står i kontrast til Ian Paisley's selvsikre retorik.

Forud for Sinn Féins partikonference udsendte Gerry Adams en indtrængende appel til de delegerede om at støtte forslaget om polititjenesten for at sikre vejen til magtdeling i Nordirland. Partikonferencen (Ard Fheis) fandt sted den 28. januar. Der deltog omkring 3000 Sinn Féin medlemmer, hvoraf 900 havde mandat til at stemme om ledelsens forslag. Et overvældende flertal støttede forslaget og dermed Gerry Adams og Martin McGuinness.

Gerry Adams' næste udfordring var at bryde nationalisternes tilbageholdenhed med at henvende sig til politiet. Umiddelbart efter partikonferencen havde Adams denne tvetydige melding: "Hvis en eller anden uheldig person bliver offer for voldtægt, hvis foragtelige elementer fortsætter med at terrorisere gamle mennesker i deres hjem, hvis dødsryttere fortsætter med at meje folk ned, hvis det sker, vil Sinn Féin opmuntre folk til at samarbejde med politiet om at fjerne disse folk fra gaderne."

Nytårsbudskaber

Gerry Adams:
Irske republikanere og nationalister ønsker, behøver og fortjener en politisktyrke, som er ordentlig og til at stole på. Torsdag den 28. december sagde jeg, at jeg tror, at de irske republikanere nu er nødt til at tage det nødvendige næste skridt i politisagen - det vil være det rigtige at gøre. Det var den holdning, som jeg lagde frem på mødet i dag. Sinn Féins nationale ledelse (Ard Chomhairle) tog som svar det historiske og modige skridt at lade spøgsmålet gå videre til en national konference (Ard Fheis) om polititjenesten trods den manglende positive respons fra DUP. Hvis den nationale konference accepterer forslaget, vil vi for første gang nogensinde have et potentiale for irske republikaneres fulde opbakning til hele øens politistrukturer.
 

Ian Paisley:
DUP har sat retssikkerheden øverst på den politiske dagsorden. Mens andre i årevis er gået uden om dette spørgsmål, har jeg sørget for, at det ville komme til at stå centralt i en politisk aftale. Jeg er sikker på, at Sinn Féin har bevæget sig som et resultat af DUP's beslutsomhed. Men ord er ikke nok. Det er handling, der tæller, og den kendsgerning, at der ingen handling har været mellem oktober og december 2006, og at vi nu skal vente tre uger på udfaldet af en Sinn Féin partikonference om polititjenesten, reducerer udsigten til et snarligt gennembrud. Sinn Féin's modstræbende bevægelse har kun til formål at forsinke de muligheder, vi har i de første måneder af 2007.
 


Forberedelser til valg 7. marts
Umiddelbart efter Sinn Féin's godkendelse af polititjenesten mødtes den britiske premierminister, Tony Blair, og den irske Taoiseach, Bertie Ahern, i Downing Street. Efter mødet blev det meddelt, at valget til en ny lokalforsamling i Nordirland ville finde sted den 7. marts.

Blair understregede, at han kunne "trække stikket ud" når som helst op til valgdagen, hvis det skulle vise sig, at parterne er uvillige til at opfylde St. Andrewsaftalens to grundpiller, nemlig magtdeling fra 26. marts og accept af polititjenesten.

Kandidatlisten blev på 256 personer, som skulle konkurrere om 108 pladser i den nordirskelokalforsamling.

Uro efter ombudsmandsrapport om aftalt spil i politiet
Medarbejdere fra det nordirske politi var i ledtog med medlemmer af den paramilitære Ulster Voluntary Force (UVF) hævder en rapport, som politiets ombudsmand, Nuala O'Loan, offentliggjorde den 22. januar 2007. UVF var ansvarlig for mange mord i Belfast i 1990'erne.

Rapporten er resultatet af en undersøgelse, "Operation Ballast", som blev iværksat efter indsigelser fra Raymond McCord, hvis søm blev myrdet i 1997 (se hele rapporten på engelsk).

Ombudsmandens rapport kom i kølvandet på en tilsvarende rapport fra et internationalt panel under ledelse af professor Douglass Cassel fra USA (se hele rapporten på engelsk). Denne rapport er lavet på opfordring af Pat Finucane centret i Derry.

Ifølge ombudsmandens rapport har et antal senior medarbejdere nægtet at udtale sig om forholdene i de berørte grene af politiet i 1990'erne. Andre, herunder nuværende medarbejdere i PSNI, gav "undvigende, selvmodsigende og lejlighedsvis farceagtige svar på spørgsmål".

Rapporten siger, at der er fundet meget sandsynlige forbindelser mellem politiets informanter og 10 mord i perioden 1991 til 2000. For 5 andre mord i perioden er forbindelserne mindre sikre.

Selv om undersøgelsens resultat er sendt til den offentlige anlager, ser det ikke ud til, at der rejses anklager mod nogen af politiets medarbejdere.

I en fortrolig rundskrivelse til 10.000 medarbejdere i PSNI har politiets øverste chef, Hugh Orde, i vrede ord anklaget partierne SDLP og Sinn Féin for at fornærme politiets medarbejdere og for at bruget politiet til "politisk fodbold" i deres kommentarer til ombudsmandens rapport.

Den 20. februar mødtes politiets ledelse med Sinn Féin.

Beklagelse fra Blair efter rapport om sammensværgelse
Minister for Nordirland, Peter Hain, erkendte, at Nuala O'Loan's rapport var "ekstremt ubehagelig læsning", men understregede, at polititjenesten i Nordirland er noget helt andet nu.

En talsmand for Tony Blair udtrykte premierministerens dybe beklagelse, men anmodede indtrængende Nordirlands befolkning om at støtte PSNI. Han fremhævede, at sammensværgelsen var noget, som var sket i fortiden. "Det er en stærkt foruroligende rapport om hændelser, som er helt forkerte, og som aldrig burde have fundet sted. Det, der betyder noget nu, er at hele samfundet støtter omstillingsprocessen."


Valget i Nordirland 6. marts
De 108 mandater til den nordirske lokalforsamling blev fordelt således:

Parti % +/- Man- +/- Parti % +/- Man- +/-
dater dater
DUP 30,1 +4,4 36 +6 UKUP 1,5 +0,7 0 -1
SF 26,2 +2,6 28 +4 Con 0,5 +0,3 0 0
UUP 14,9 -7,7 18 -9 SEA 0,3 0,0 0 0
SDLP 15,2 -1,8 16 -2 UKIP 0,2 +0,2 0
AP 5,2 +1,6 7 +1 PBP 0,1 +0,1 0
GP 1,7 +1,4 1 +1 Andre 3,2 +0,4 1 0
PUP 0,6 -0,6 1 0

Med stok og gulerod
IRA udgør ikke længere en sikkerhedsrisiko, erklæres det i den 14. rapport fra IMC (Den uafhængige overvågnings kommission). Rapporten udkom den 12. marts 2007. Mindretalsgrupper, herunder "The Real IRA", kan stadig have til hensigt at iværksætte voldshandlinger, men de har ikke kapacitet til at gøre det i væsentligt omfang. Med denne redegørelse bidrager IMC til samarbejdets virkeliggørelse.

Den britiske minister for Nordirland, Peter Hain, siger, at der nu tælles ned til 26. marts, men udelukker ikke muligheden for at skaffe flere penge til Nordirland, hvis det viser sig nødvendigt. Den 17. marts gør han opmærksom på, at handlen ikke er på plads endnu. På dette tidspunkt ser han ikke så optimistisk på mulighederne. Den 20. gør han opmærksom på, at tidsfristen er mejslet i sten og ikke lader sig fravige.

Den 21. lover Sinn Féin's leder, Gerry Adams, at Sinn Féin vil deltage i styrelsen for PSNI, så snart magtdelingen er på plads.

Den 24. marts udfordrer Ian Paisley Tony Blair ved at bede om 6 ugers udsættelse. DUP tilbyder at gå med til magtdelingen, hvis det kan udsættes til en dato i maj. Kravet blev støttet af 90 % af partiets 120 delegerede, som mødtes i Belfast. Gerry Adams udtrykte dyb skuffelse over DUP's svigtende lederskab og partiets anstrengelser for at modarbejde folkets vilje.

Alligevel indledtes procedurerne med overdragelse af styret til Stormont forsamlingen fra den 25. marts.

Opbygning af gensidig respekt
Men det ser ud til, at Ian Paisley fik sin vilje. Den 26. marts mødtes han for første gang nogensinde med Gerry Adams. Den historiske aftale gik ud på, en lokalregering skulle kunne træde til den 8. maj. Indtil da skulle lokalforsamlingens partier gennemføre forberedende arbejde, som skulle sikre en flyvende start for lokalregeringen. Forberedelserne skulle indebære regelmæssige møder mellem Ian Paisley og Martin McGuinness som kommende førsteminister og viceførsteminister.

De to partier, DUP og Sinn Féin har af hensyn til baglandene måttet vise en indbyrdes reservation, men en række imødekommende signaler tyder på, at viljen til samarbejde kan holde denne gang.

Den 1. april lavede og underskrev Paisley og McGuinness sammen brev til Peter Hain med anmodning om, at han skulle træde tilbage.

Den 4. april mødtes Paisley og Bertie Ahern for første gang nogensinde i Dublin.

Den 23. april meddelte Sinn Féin, hvem de havde indstillet til styrelsen for Nordirlands politi, PSNI.

Den 26. april meddeltes det, at Ian Paisley og Bertie Ahern den 11. maj, altså lige efter lokalregeringens tiltrædelse, sammen vil besøge det sted, hvor slaget ved Boyne fandt sted i 1690. For protestanterne blev dette slag den afgørende sejr over katolikkerne.

Den 3. maj udsendte Ulster Voluntary Force (UVF) en erklæring om, at UVF's væbnede kampagne afsluttes. Erklæringen er resultatet af en række møder mellem UVF's politiske gren og politichefen, Hugh Orde, og minister for Nordirland, Peter Hain.

Endelig den 8 maj indsattes den nye lokalregering ved et møde i lokalforsamlingen i Stormont, hvor også den britske premierminister, Tony Blair, og den irske Taoiseach, Bertie Ahern, deltog.


Nordirlands lokalregering fra 8. maj 2007
Ian Paisley
Første-
minister
DUP
Martin McGuinness
Vice
førsteminister
Sinn Féin
Nigel Dodds
Erhverv, handel
og investering
DUP
Peter Robinson
Finans og
personale
DUP
Reg Empey
Beskæftigelse
og oplæring
UUP
Michael McGimpsey
Sundhed, velfærd
og offentlig sikkerhed
UUP
Conor Murphy
Regional
udvikling
Sinn Féin
Caitríona Ruane
Uddannelse
 
Sinn Féin
Arlene Foster
Miljø
 
DUP
Edwin Poots
Kultur, kunst og
underholdning
DUP
Michelle Gildernew
Landbrug
 
Sinn Féin
Margaret Ritchie
Social
udvikling
SDLP

Valg i den irske republik 24. maj
Siden 2002 har taoiseach Bertie Ahern fra Fianna Fáil (FF) regeret den irske republik i koalition med Progressive Demokrater (PD). De to partier havde tilsammen 89 af de 166 pladser i Dáil.

Valgresultatet:

Parti 2007 2002 Ændring
Fianna Fáil FF 78 81 -3
Fine Gael FG 51 31 +20
Labour Lab 20 21 -1
Green party Green 6 6 -
Sinn Féin SF 4 5 -1
Progressive Democrats PD 2 8 -6
Andre 5
Forud for valget den 24. maj 2007 var der blevet rejst tvivl om Bertie Aherns udsigt til en 3. periode som taoiseach på grund af påstande om, at han havde deltaget i lyssky økonomiske dispositioner.

Bertie Ahern fik kun en beskeden tilbagegang. Før valget havde han understreget, at han ikke ville danne regering sammen med Sinn Féin, og det er bemærkelsesværdigt, at Sinn Féin står langt svagere i den irske republik end i Nordirland.

Tallene viser, at FF's flertal sammen med PD er væk, men ved at inddrage det grønne parti i koalitionen lykkedes det Bertie Ahern at fastholde regeringsmagten. Dermed fik FG ikke noget for den store fremgang fra 31 til 51 mandater.

I den nye regering fik FF 13 ministre, PD 1 og de grønne 2.

Tilbage til Hjemmeside - Tilbage til top
Opdateret d. 3.10.2009
© Paul-Frederik Bach