Orangeordenens marcher
Provokation eller harmløs tradition?
Foto gengivet med tilladelse fra Loyal Ulster Culture and History |
Denne gang har jeg udvalgt argumenter fra de to parter og gemmer jeg min egen konklusion til senere. Jeg henviser til kilder på Internettet.
Der er ingen tvivl om, at der på begge sider sker en omhyggelig sortering af de "facts", som indgår i argumentationen. Der er på begge sider påfaldende diskretion med hensyn til navne på nulevende personer i egne rækker, mens man ikke holder sig tilbage for at sværte fremtrædende modstandere, som det fremgår nederst på denne side.
Er argumenterne overbevisende ud fra almindelige danske værdinormer? Hvem fortjener vores sympati? Er de lige gode om det? Eller er begge grupper uskyldige ofre for en gammel og uløselig konflikt? Læs og døm selv. Jeg modtager gerne meninger til brug i kommende indlæg om konflikten. Send en E-mail
The Grand Orange Lodge of Ireland
http://www.grandorange.org.uk/
Garvaghy Road Residents Coalition
http://www.garvaghyroad.org/
Orangeordenen
Vores navn kommer fra William III, prins af Oranje, og fastholdes, fordi hans sejr over despotisk magt lagde grunden til udviklingen af det konstitutionelle demokrati på de britiske øer.
Da "Forsvarerne" (The Defenders), som de upassende benævnes, angreb protestantiske vævere og bønder i Armagh i 1795, blev Orangeordenen, som modsætter sig tyranni og despoti i kirke og stat, reorganiseret. Den er relevant i dag i en verden, der er belejret af modstridende systemer. I Nordirland står den over for efterkommerne af de fejlbenævnte forsvarere, Sinn Féin/I.R.A.
Vi er et protestantisk broderskab med medlemmer over hele verden. Selvstændige storloger findes i Skotland, England, USA, Vestafrika, Canada, Australien og New Zealand.
The Garvaghy Road Residents Coalition
Vi håber at kunne bringe sandheden om, hvad der sker i vores samfund, og at kunne gøre en ende på myterne og propagandaen, som er spredt om vores fællesskab, og den årlige plage, som vi er nødt til at tåle.
er en paraplyorganisation, som er oprettet af beboere i det katolsk-nationalistiske Garvaghy Road område i Portadown. Området er nu kendt verden over for dets årlige omgang parader og moddemonstrationer og for den vold, som ledsager dem. I to år har fællesskabet konstant været belejret af Orangeordenen og dens støtter. Beboerne fortsætter med at stå stærkt og kæmpe for deret ret til lighed og frihed fra sekterisk diskrimination og forstyrrelse.
Ordenens religiøse grundlag
Som Orangemænd er vor tillid hos Gud og vor tro og afhængighed hos Jesus Kristus, Frelseren og menneskehedens Herre. Det er vores formål at opretholde den kristne tro i ord og gerning, at fremme og forsvare denne tro, som vi har modtaget fra Det Nye Testamentes Kirke gennem de protestantiske reformatorers trofasthed.
Orangeinstitutionen skal forsvare protestantismen. Det er målet for Orangemænd, som er forpligtede til den kristne tro med Reformationens betoning af de personlige bånd til Jesus Kristus som herre og menneskehedens frelser. Endvidere hører tankens frihed, alle troendes præsteskab og den hellige bibels førsteplads i kristen tro og opførsel til den protestantiske tro.
Orangeordenen er en kristen organisation.
Plakat fra Loyal Ulster Culture and History
Ordner og kirker: en uhellig alliance?
Modstanden mod den 'uhellige alliance' mellem de loyale ordner og de protestantiske kirker kan spores tilbage til Orangeismens begyndelse. Lederne af United Irishmen var presbyterianere på et tidspunkt, da medlemmerne af Orangeordenen hovedsageligt tilhørte Church of Ireland. Men langt den mest frygtindgydende kritik i 1800-tallet blev fremført af jordreformatoren og hjemmestyremanden, pastor James Brown Armour fra Ballymoney, som tog på veje mod den "meningsløse frygt for romanisme" under presbyterianernes årsmøde i 1893. 'Armour of Ballymoney' stod i spidsen for en minoritet af afvigere, som fremførte, at presbyterianerne ikke skulle "indordne sig under unionistisk rettroenhed" (Campbell, 1991, p. 418). Det slag kunne ikke vindes. Da hjemmestyredebatten tog fart i 1880'erne, sluttede presbyterianere i stort tal sig til de loyale ordner. De politiske alliancer mellem liberale presbyterianere og katolikker, som indtil da havde eksisteret i områder som Derry, skulle ikke genopstå i Nordirland.
Med dannelsen af en "protestantisk stat for et protestantisk folk" i nord (Craigavon) og en "katolsk nation..." i syd (De Valera), kunne de kristne kirker opretholde en bekvem afstand mellem hinanden. Det var en acceptabel situation for både den katolske højrefløj og for de loyale ordner. Denne status quo skulle ikke blive udfordret før i 1960'erne med væksten af den økumeniske bevægelse. De loyale ordner påstod (som de stadig gør), at de var de sande 'økumenister', fordi de forener de kristne kirker. Efter denne definition er den katolske kirke ikke kristen. Mange inden for de protestantiske kirker var uenige. Purdie fremhævede mange eksempler. I 1964 opfordrede Methodist Record læserne til at afvise bigotteri mens pastor Eric Gallagher, som senere skulle blive leder af metodisternes kirke, udtalte sig imod den "protestantiske fascisme". Den presbyterianske kirke forsvarede den venskabets hånd, som var rakt ud til katolikkerne og benægtede 12. juli resolutionernes påstand om en "romersk trend".
Er Orangeordenen et hemmeligt selskab? En organisation, hvis medlemmer deltager i farverige offentlige processioner kan næppe anses for hemmelig. Ligeledes er Orangeismens principper og formål offentligt tilgængelige. Men det er sandt, at møder kun er for medlemmer, som det er tilfældet i de fleste organisationer.
Skal medlemmerne aflægge ed? Nej. Et nyt medlem skal ganske enkelt bekræfte sin accept af Reformationens principper og loyaliteten overfor sit land.
Er I anti-romersk-katolske? Orangeisme er snarere en positiv end en negativ kraft. Den ønsker at fremme den reformerede tro baseret på Guds ufejlbarlige ord - Biblen. Orangeismen fostrer ikke vrede eller intolerance. Fordømmelse af religiøs ideologi er rettet mod kirkedoktriner og ikke mod individuelle tilhængere eller medlemmer.
Alle, som ønsker at slutte sig til Orangeordenen, bliver bedt om at afgive følgende løfte - et løfte som viser Orangeordenens blinde religiøse tro og rene hykleri trods tilhængernes afvisning af noget sådant. Løftet lyder således:
Lover du for denne loge ikke at give nogen støtte ved din tilstedeværelse eller på anden måde til den ubibelske og overtroiske afgudsdyrkelse af den romerske kirke? Lover du også aldrig at gifte dig med en romersk katolik, aldrig at stå fadder til et barn, der døbes af en præst fra den romerske kirke eller at tillade en romersk katolik at være fadder ved dit barns dåb? Lover du endvidere med alle lovlige midler at modstå denne kirkes indflydelse, udbredelse og indtrængen, idet du samtidigt omhyggeligt afholder dig fra alle uvenlige ord og handlinger mod dens medlemmer, ja, endda fromt og flittigt, når lejlighed byder sig, efter bedste evne redder dem fra fejl og falske dogmer og leder dem til det hellige ords sandhed, som kan give dem visdom til frelsen?
Rød: Garvaghy Road ruten
1 - St John's Parish Church
Orange: Rute på udturen og alternativ rute tilbage
Gul: Obins Street
2 - GAA (Gaelic Athletic Association)
3 - Ballyoran Heights
4 - Ballyoran Park
5 - Garyaghy Park
6 - Churchhill Park
7 - Rose Cottages
8 - Woodside Hill
9 - The Beeches
10 - Woodside Green
11 - Town centre
Portadown District Orange Lodge No. 1
http://www.orangenet.org/civilrights/civil.htm
Garvaghy Road Residents Coalition
http://www.garvaghyroad.org/
Kendsgerninger om Garvaghy Road
- Ni parader ad Garvaghy Road og Obins Street er nu reduceret til én - Drumcree kirke paraden.
- Som et tegn på god vilje over for almindelige beboere på Garvaghy Road har Portadowns Orangemænd frivilligt lagt morgenparaden den 12. jul om. Brendan McKenna og Sinn Féin har uforsonligt forlangt, at vores selskab også skal flytte sig på tilbagevejen. Vi gav vores indrømmelse ud fra den fornemmelse, at det er nødvendigt at give og tage, hvis vi skal nå et kompromis - men det ser ud til, at Brendan McKenna er fast besluttet på at underløbe vores fredsbestræbelser.
- Kun ET orkester deltager i Drumcree kirke paraden. Tidligere år var der adskillige orkestre.
- Orkestrene får kun lov til at spille salmer som f.eks. Safe in the arms of Jesus. Disse salmer spilles også i katolske kirker. Der spilles ingen sekteriske melodier af nogen som helst art, da vi lægger vægt på at undgå at fornærme beboerne på Garvaghy Road.
- Fra 1996 har kun harmonikaorkestre ledsaget distriktet.
- Der spilles ikke musik under passagen af St. John's romersk katolske kirke.
- under passagen af den omstridte del af Garvaghy Road. Paraden passerer i stilhed. Beboere i ejendomme ud for Garvaghy Road ville ikke lægge mærke til, at en parade kommer forbi.
- Kun medlemmer af Portadown distriktet deltager i paraden langs Garvaghy Road. Brendan McKenna og hans såkaldte 'beboer sammenslutning' påstår, at området er 'invaderet' hver sommer af Orangemænd fra hele Nordirland. Intet kunne komme længere fra sandheden; kun lokale medlemmer med forståelse af lokale spørgsmål marcherer langs vejen - som deres forfædre har gjort de sidste 200 år.
- Paraden føres an af medlemmer af Portadowns loge for Ex-Servicemen. Mange medlemmer kæmpede mod nazisterne under 2. verdenskrig. Andre har sammen med Amerika tjent i Golf-krigen, i Falklandskonflikten og i forskellige pligter under FN. Mange medlemmer har tjent i Ulster Defence Regiment for at beskytte borgere i Nordirland mod terrorisme. Brendan McKenna blev fængslet for sin rolle i bombningen af Ex-Servicemen's samlingssted i Portadown i 1980'erne.
- Der bæres kun to flag i paraden - the Union Flag og Ex-Servicemen's standart, som viser et portræt af Lord Mountbatten, som blev myrdet af IRA. Et medlem af Ex-Servicemen's loge tjente hos Mountbatten under 2. verdenskrig.
- I 1997 marcherede brødrene seks og seks, hvorfor paraden komme passere på kun syv minutter.
- Der er ca. 900 huse langs den omstridte 600 meter lange strækning af Garvaghy Road, hvoraf kun 66 huse har facade direkte ud til Garvaghy Road og Drumcree Road. Mindre end 10 huse (under 1 %) har adresser på Garvaghy Road. 75 % af husene ligger mellem 100 og 600 meter fra Garvaghy Road. Det er umuligt at se Garvaghy Road fra de allerfleste af husene langs vejen.
Område Huse
ca.Heraf mod
Garvaghy RoadChurchill Park 200 5 The Beeches 100 5 Garvaghy Park 100 10 Ballyoran Park 500 46
Portadown & Marchsæsonen
Billedet siger alt: beboere skubbet ind i et hjørne, mens Orangeordenen har vejen.Gengivet med tilladelse fra Garvaghy Road Residents Coalition |
- Marchsæsonen i Irlands 6 nordøstlige amter går fra april til og med december. De fleste af disse marcher arrangeres af det, som betegnes loyale ordner, nemlig Orangeordenen, læredrengene (Apprentice Boys) og Royal Black Preceptory.
- I Portadown arrangeres der omkring 40 parader hvert år af ovennævnte grupper såvel som af andre loyalist grupper. Med en enkelt undtagelse, nemlig tilbagevejen af Drumcree paraden langs Drumcree Road og Garvaghy Road, foregår alle disse marcher i bymidten eller andre områder, som fortrinsvis er protestantisk/unionistiske. Skønt alle disse marcher forårsager betydelige gener og ærgrelser, er det kun tilbagevejen af Orangeordenens Drumcree parade langs Drumcree Road og Garvaghy Road, som katolikker/nationalister sætter sig aktivt imod.
- De nævnte loyale ordner er hemmelige selskaber, som katolikker er udelukket fra. Når en person bliver medlem af en loyal orden, skal han sværge på, at han ikke gennem blod eller ægteskab har nogen forbindelse med noget medlem af den katolske tro. De loyale ordner er udelukkende protestantiske, unionistiske og pro-britiske organisationer.
- Nogle af disse organisationers marcher går gennem områder, som fortrinsvis er katolsk/nationalistiske, sådan som Garvaghy Road i Portadown og Ormeau Road i Belfast. Sådanne marcher betragtes som beslægtede med Ku Klux Klan marcher gennem farvede områder i USA og neo-nazistiske organisationers marcher gennem jødiske eller andre etniske områder i Europa.
- I disse omstridte områder nægter de loyale ordner at mødes med beboergrupper for at drøfte omlægning af marchruterne bort fra diskutable og kontroversielle ruter.
- Som i alle omstridte områder er en alternativ rute, som fuldstændigt undgår Garvaghy Road området, tilgængelig for Orangeordenen. Denne alternative rute i Portadown (ad Corcrain Road og Dungannon Road) er faktisk den rute, Orangeordenen bruger på vejen TIL Drumcree.
- Styrker fra den britiske krone i Nordirland, herunder den britiske hær og RUC, har gennemført store operationer for at sikre passagen af de loyale ordners marcher ad omstridte ruter som Garvaghy Road og Ormeau Road.
- Disse militære operationer vokser bogstaveligt talt til indførelse af belejringstilstand og udgangsforbud for de katolsk/nationalistiske samfund. I 1997 blev der i Garvaghy Road indsat mindst 2.500 medlemmer af RUC for at undertrykke det lokale samfund, hvis befolkning udgør ialt 6.000 mænd, hvinder og børn. Sådan var omfanget af den militære besættelse af området og de begrænsninger, som den påførte det lokale samfund, at de lokale katolikker blev forhindret af bevæbnede soldater og politi i at deltage i deres normale messer i St. John kirken på Garvaghy Road søndag kl. 8, 10 og 12 for at lette Orangeordenens march.
12. juli parade i Colerane i 1905Foto fra Loyal Ulster Culture and History Tilbage til oversigt
|
Portadown District Orange Lodge No. 1
http://www.orangenet.org/civilrights/civil.htm
Garvaghy Road Residents Coalition
http://www.garvaghyroad.org/
Borgerrettigheder og Drumcree
For fem år siden ændredes alt dette. IRA, en libysk støttet terrorist-gruppe, som er ansvarlig for over 2000 uskyldige menneskers død, iværksatte sammen med sine politiske allierede i Sinn Féin en opdelingspolitik, som skulle danne katolske ghettoer, hvorfra IRA kunne rekruttere nye folk. Eliminering af indflydelse udefra på katolske områder var naturligvis et centralt element i denne strategi, og med dette for øje blev en hær af såkaldte "beboergrupper" "spontant" hentet tværs over Nordirland.
Disse grupperinger, som for det meste blev ledet af mænd, som var afhængige af IRA, iværksatte kampagner for at få Orangeordenens religiøse parader forbudt i "deres" område. Denne kampagne kombineres med en lignende "opløs RUC"-kampagne, som skulle forkrøble vores polititjeneste og give IRA's banditter mulighed for at indføre "folkets retfærdighed" i deres sanfund.
Den 5. juli 1998 blev Orangemænd fra Portadown nægtet tilladelse til at gå ad Garvaghy Road, som er hovedfærdselsåren til centrum i Portadown fra den årlige gudstjeneste i Drumcree sognekirke. Denne rute har været anvendt siden den første Orange-gudstjeneste i Drumcree i 1807. Dette gør Drumcree til verdens ældste Orange gudstjeneste. Det er centralt for vores identitetsfølelse og for vores følelse af at tilhøre et fællesskab og blev derfor set af IRA/Sinn Féin som et ideelt angrebsmål.
Beslutningen om at forbyde paraden fra Garvaghy Road blev taget af et ikke-folkevalgt og utilregneligt regeringsorgan, som kaldes the "Parades Commission". De fleste medlemmer af denne kommission forstår ikke vores kultur og er desperate for at give indrømmelser til IRA for at imødegå truslen om flere drab.
Vores fællesskab har altid set loven som demokratiets og civilisationens hovedhjørnesten. Men vi kan ikke acceptere, at en ikke-folkevalgt kommission skulle have ret til at hindre os i at opretholde vore forfædres tro og traditioner. Vi måtte henholde os til vore borgerrettigheder, og med støtte fra et flertal af befolkningen i Nordirland er det netop, hvad vi har gjort.
Det er i denne sammenhæng, vores kamp for borgerrettigheder og et ikke-opdelt Nordirland skulle ses.
I 200 år har medlemmer af Orangeordenen deltaget i en parade og en gudstjeneste i den lille kirke på Drumcree Bakke. Siden Napoleons tid er disse parader foregået fredeligt, og relationerne mellem byens samfund forblev venskabelige.
Foto fra Loyal Ulster Culture and History
Plakat fra Loyal Ulster Culture and History
|
Paraderne - De første 35 år
1797: 14 personer dræbt i uroligheder under en Orange parade i Stewartstown, Co. Tyrone.
1813: Et Orange optog forsøger at marchere nedad Hercules Street (senere Royal Avenue) i Belfast, derpå en snæver gyde og det første 'identificerbare katolske nabolag' i byen. Fire mænd omkommer i de resulterende uroligheder.
1818: Et antal personer såres i forbindelse med uroligheder ved en Orange parade i Kilrea, Co Derry. I Liverpool forsøger Orangemænd at brænde billeder af paven og kardinalen uden for den katolske katedral, men standses af borgmesteren (Gray, 1972, p. 93).
1822: Efter en Orange parade i Middletown, Co Armagh, bryder kampe ud. En person, Patrick Grimley, mister livet. I Derry angribes læredrengenes parade. Spændingen i byen kan forbindes med katolsk frustration over fortsat udelukkelse fra lokal politisk magt og en begyndende kampagne for katolsk frigørelse.
1823: Den britiske regering indfører begrænsninger for 'folkelige selskaber' (også for den katolske sammenslutning) for at lægge bånd på Orangeordenen og dens parader. Det bliver ulovligt for ordenen at afholde edsaflæggelse. Som følge heraf bliver ordene opløst og retableret. Der rapporteres problemer ved 12. juli paraden i Killyleagh, Co Down.
1824: Alvorlige uroligheder følger efter Orange parader i Belfast, Donaghadee, Downpatrick, Dromore og Newry.
1825: Sekteriske sammenstød følger Orange parader i Belfast. Orangeordenens storloge opløser sig selv som reaktion på den uretmæssige selskabslov. Ikke desto mindre trodser Orangemændene i Portadown og andre steder loven og fortsætter med at marchere.
1827: Orangemænd i Portadown trodser igen loven og omkring 5000 marcherer i byen.
1828: Hertugen af Cumberland, stormester for imperiet, advarer i et brev til jarlen af Enniskillen, som er vicestormester, om faren for at "vore offentlige processioner" kunne lede til "..et brud på den offentlige fred..", som kunne medføre et forbud mod processioner (Gray, 1972, p.112). Paraderne i Belfast aflyses, men illegale processioner gennemføres adskillige steder.
1829: Stormesteren forsøger uden held at aflyse årets parader, men ignoreres. Der opstår problemer i Armagh, Bellaghy, Comber, Greyabbey, Glenoe, Portadown og Strabane, hvor 3 personer kommer alvorligt til skade. I Stewartstown dør en mand, mens 7 dræbes under uroligheder i Clones og 8 dræbes i Enniskillen. I Maghera, Co Derry, brændes adskillige katolske hjem ned, hvad der udløser indgriben fra militæret, som arresterer et antal Orangemænd. En stor bande redder mændene, da de viser sig i retten. Dommeren giver politiet besked om ikke at gribe ind (Gray, 1972, p. 114).
1830: Generalguvernøren for Ulster forbyder alle processioner, men ignoreres atter. I Maghery, Co Armagh, bryder "heftige kampe" ud mellem Orangemænd og katolske landsbybeboere "trods tilstedeværelsen af en stor styrke af politi og militær" (Murphy, 1981, p. 69 og Gray, 1972, p. 114).
1796: De første 12. juli parader holdt på et antal mødesteder, herunder Lurgan, Portadown og Waringstown. The Northern Star beretter, at en Orangemand, Mr. M'Murdie, døde af stiksår efter sammenstød med militsen i Aghalee (Jarman,1997, p.47).
http://www.orangenet.org/civilrights/civil.htm
om fremtrædende katolik:
Brendan McKenna i nyhederne
Han fik 6 års fængsel for våbenovertrædelsen, 5 år for ulovlig fængsling og 2 år for gidseltagning. Dommene afsones samtidigt.
Det blev sagt i retten, at to mænd brød ind i huset i Churchill Park i Lurgan og forlangte nøglerne til familiens bil. Et skydevåben kom frem, og den ene af mændene tog af sted i bilen, mens McKenna holdt familien som gidsler i næsten 3 timer.
Familiens prøvelse sluttede, da en politibetjent kom til døren for at undersøge sagen, da den røvede bil var blevet efterladt midt i byen.
McKenna prøvede at stikke af, da han så betjenten, men han blev fanget og arresteret. En grøn maske blev fundet i hans lomme.
Dommer William Doyle sagde, at han var blevet dømt på 'højst overbevisende beviser' og beskrev forbrydelserne som 'forfærdende'.
Forsvaret fremlagde intet bevismateriale."
Brendan McKenna, talsmanden for the Garvaghy Residents Coalition (Garvaghy Beboer sammenslutning) har selv en fortid som terrorist. De følgende detaljer er fra en artikel, som stod i the Belfast Telegraph i 1986:
"En 24 årig mand fra Portadown, som er kendt skyldig i at holde en Lurgan familie som gidsler sidste år, blev ved Belfast Crown Court i går idømt 6 års fængsel. Brendan Mc Kenna fra Obins Avenue blev dømt for våbenbesiddelse, ulovlig fængsling og gidseltagning den 5. august 1981.
http://www.garvaghyroad.org/
om fremtrædende protestanter:
David Trimble og Billy Wright
Det lokale parlamentsmedlem er David Trimble, lederen af Ulster Unionist Party, som er medlem af Orangeordenen. Fra hans valg i 1990 og indtil maj 1999 nægtede Mr. Trimble at mødes med Garvaghy Road Residents' Coalition (hans egne vælgere). Efter et besøg i USA, hvor over 100 medlemmer af Kongressen afleverede et brev, som stærkt opfordrede ham til at snakke med sine vælgere, deltog han endelig i to korte møder med beboerne i Garvaghy Road. Gennem alle disse år talte han ikke med nationalistiske beboere, mens han ikke havde problemer med at mødes med kendte medlemmer af loyalistiske paramilitære grupper, sådan som med Billy Wright, også kendt som kong Rotte, ved Drumcree i juli 1997. Wright var leder af en loyalistisk dødspatrulje med base i Portadown området. Denne gruppe har været ansvarlig for drabene på over 150 katolikker siden 1970. Harold Gracey, lederen af Orangeordenen i Portadown, viste sig tit offentligt i selskab med Wright. Flere detaljer om David Trimble's forbindelser med Wight og andre findes i "The Committee" af Sean McPhilemy, udgivet af Robert Rheinhart.
March i BelfastGengivet med tilladelse fra Garvaghy Road Residents' Coalition |