Et tema fra Irlands historie
Af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside

 
Fredsmurene i Belfast

Under et besøg fornylig i Belfast ville jeg besøge kvarteret Ardoyne, som i 2001 var scenen for en besynderlig historie om chikane mod skolebørn på vej til skole (se note 2001-6). Jeg spadserede ad Berwick Road, men måtte konstatere, at vejen var afbrudt af en høj mur med en skærm på toppen.

Det kort, som jeg har brugt i noten, er altså ikke korrekt.

Jeg fortsatte ad Alliance Avenue op mod Ardoyne Road for at komme uden om muren. På grund af rækkehuse var muren ikke så påfaldende fra denne side (den katolske), men fra den anden side kunne man se den trække sit lange, grimme spor gennem byen.

Jeg kunne bare undre mig. Senere er jeg blevet klar over, at sådanne mure kaldes fredsmure (peace-walls eller peace-lines). Murene hævdes at have hindret voldsgerninger fra kriminelle bander på begge sider.

Det var en forstemmende oplevelse.

Det er glædeligt, at bykernen i Belfast ligner centrum så mange andre moderne storbyer. Det er også mit indtryk, at de svært bevæbnede og beskyttede patruljer af politi og militær ikke længere er så synlige som for nogle år siden.

På den baggrund er det svært at forstå den beslutningsproces, som har ført til, at der bygges flere og flere bastante fysiske adskillelser i bylandskabet. Meningen kan kun være at lave permanente adskilelser i stedet for at fremme en varig forståelse mellem byens befolkningsgrupper.

Israel bygger den slags mure. Men Berlin-muren er faldet, og Apartheid-styret i Sydafrika er væk. Hvem skulle have troet, at der i en stor vesteuropæisk by skulle blive investeret i en så monumental opdeling?

For 10 år siden var der ca. 20 mure i Belfast. Nu er der over 60. Hvad skal det ende med?

De fleste steder i Belfast lever katolikker og protestanter blandet i en eller anden grad. Ud fra www.irelandstory.com har jeg prøvet at dele byen op i overvejende protestantiske områder (over 60 %), overvejende katolske områder (over 60 %) og blandede områder (40-60 % af hver). Det har jeg sammenholdt med tilgængelige oplysninger om, hvor der er bygget fredsmure. Jeg må tage forbehold for nøjagtigheden af disse oplysninger.

De overvejende katolske områder udgør en stor kile mod sydvest og en mindre kile mod nordvest, hvor også Ardoyne ligger. Imellem disse to områder ligger der en protestantisk kile omkring Shankil Road.

Det kunne se ud, som om murene udvikles til at danne adskillelser mellem disse bydele.

Det er blevet sagt, at fredsprocessen skal foregå inde i hovedet på alle Nordirlands indbyggere, hvis den skal lykkes. Jeg synes, at udbygningen af fysiske adskillelser i byen, er en synlig blåstempling af, at opdelingen skal være permanent. Det kan ikke fremme fredsprocessen.

På den baggrund forstår jeg bedre, at fredsprocessen går så trægt.

Tilbage til Hjemmeside     Oprettet 10.2.2006
Opdateret d. 13.12.2010