Dette kapitel rummer eksempler på gammel irsk poesi i engelsk oversættelse. Digterne er ukendte, nogle kristne, de fleste hedenske. De gennemgående motiver er fri luft, jagt, årstiderne, kærlighed, dyr, mad og drikke.

Da Oisin vender tilbage til det kristnede Irland, hører han en solsort og råder:

The call of the blackbird of Derrycairn,
The belling of the stag from Caill na gCaor,
That is the music by which Finn met early sleep;
And the wild duck of Loch na dTri Caol,...

Grainne synger til sin elsker Diarmuid, som ligger med hovedet i hendes skød:

Sleep'a little, a little little longer,
thou needst not feel or fear or dread,
lad to whom I gave my love,
son of O'Duibhne - Diarmuid...

Forfatteren har ikke fundet antydning af sammenhængende religion i den tidlige irske lyrik. Heraf slutter han, at digterne var rene hedninger. Naturen er nærværende, og den forholder man sig til.