En note om Irland i 2001
Af Paul-Frederik Bach
Tilbage til 2001 i overblik     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående note         Næste note   

6. februar 2001: Note 2001-2
Bilbombe sprængt ud for BBC's hovedkvarter
Hævn for BBC-udsendelse om Omagh-bomben?

21. april 2000:
Omagh-opklaring uden fremskridt
Chefen for RUC (Royal Ulster Constabulary), Sir Ronnie Flanagan, har meddelt, at der foregår en revurdering af hele arbejdet med opklaringen af bilbomben i Omagh den 15. august 1998, da 29 mennesker mistede livet og 200 blev kvæstet.

Selv om man har identificeret de hovedmistænkte, er der ikke rejst sigtelser på grund af manglende beviser.

6. september 2000:
Ny Omagh-undersøgelse indledes
En ny undersøgelse, som skal belyse sagens enkeltheder, er indledt i Omagh. Mange politifolk skal i vidneskranken. På førstedagen gennemgik man modtagelsen af den første advarsel kl. 14:30 og beredskabet til håndtering af bombetrusler. Der er i den forbindelse ikke rettet bebrejdelser mod politiet.

9. oktober 2000:
BBC får lov til at sende dokumentarprogram
En højesteretsdommer i Belfast har afvist et krav om et forbud mod udsendelse af et BBC-Panorama-program om Omagh-bomben. Programmet sætter navn på 4 personer, som er blevet afhørt af politiet om Omagh-bomben.

Kravet formodes stillet af Nordirlands Kommission for Menneskerettigheder.

Programmet blev sendt kl. 22:00.

Den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, har tidligere rost programmet, mens premierministeren for den irske republik, Bertie Ahern, har kritiseret den.

4. februar 2001:
Bilbomben ved BBC's hovedkvarter i London
Lørdag den 3. marts 2001 kl. 23:00 parkeres en rød taxa uden for BBC's hovedkvarter i London med forlygterne tændt. Kl. 23:22 gives der en kodet advarsel til et hospital i London. Den næste advarsel modtages kl. 23:24.

Politiet afspærrer området, evakuerer BBC's medarbejdere og forbereder en kontrolleret sprængning.

Kl. 00:30 skete eksplosionen få meter fra BBC's hovedindgang, som led betydelig skade. En medarbejder fra undergrundsbanen måtte behandles for mindre øjenskader.

4. februar 2001:
Spekulationer om baggrunden
TV-programmet den 9. oktober 2000 skabte vrede i mange republikanske kredse. Politiet satte derfor bomben ved BBC i forbindelse med udsendelsen. Alan Fry fra Scotland Yards antiterrorkorps udtalte på et pressemøde søndag, at bomben kunne være Real IRA's hævn over BBC, som trods protester sendte programmet om bomben i Omagh. "Vi har siden jul forudsagt, at hovedlandet og især London kunne blive genstand for angreb fra terrorister."

BBC's nyhedsdirektør, Richard Sambrook, ville ikke afvise tanken, men tilføjede, at vi ganske enkelt ikke ved det endnu. "BBC har udøvet pågående journalistik og vil fortsætte med det."

Politiet lægger i opklaringsarbejdet stor vægt på nogle registrerede mobiltelefonsamtaler.

Næste kapitel: Påskestatus 2001
Tilbage til Hjemmeside
Oprettet 6.2.2001