|
En note om Irland i 2001
Af Paul-Frederik Bach Tilbage til 2001 i overblik Tilbage til Hjemmeside  Foregående note
Næste note
 |
| 10. juni 2001: | Note 2001-4 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Parlamentsvalg og folkeafstemning
Irerne siger nej til EU's Nice-traktat 7. juni 2001:
Ved valget den 7. juni 2001 til Westminster parlamentet i London opnåede partierne i Nordirland følgende resultater (ændringer i forhold til valget i 1997):
Blandt de valgte er John Hume, SDLP (24.538 stemmer i Foyle), Martin McGuinness, Sinn Féin (25.667 stemmer i Mid Ulster), Seamus Mallon, SDLP (20.785 stemmer i Newry og Armagh), Ian Paisley, DUP (24.539 stemmer i North Antrim), David Trimble, UUP (17.095 stemmer i Upper Bann) og Gerry Adams, Sinn Féin (27.096 stemmer i West Belfast).
Dermed har Sinn Féin overraskende overhalet SDLP som nationalisternes største parti i Nordirland. Gerry Adams, som fik valgets største flertal på 20.000 stemmer, bekræftede Sinn Féins støtte til fredsprocessen: "Folket har godkendt visionen om et fremtidigt Irland i fred og frit for lænkerne fra unionen med Storbritannien." Med 5 medlemmer af parlamentet fik DUP den største repræsentation nogensinde. DUP-lederen, Ian Paisley, krævede langfredags aftalen omstødt med den begrundelse, at unionisternes flertal ikke ønsker den. 8. juni 2001: Irsk folkeafstemning om Nice-traktaten
Med en valgdeltagelse på kun 32,9 % blev resultatet af den irske folkeafstemning den 8. juni 2001 om EU's Nice-traktat, at 529.478 stemte nej (53,87 %) mod 453.461 ja-stemmer (46,13 %). Der var 14.887 ugyldige stemmer.
Den højeste andel af nej-stemmer forekom i Dublin South-West med 61,58 %. Den laveste andel på 46,42 % blev optalt i Dun Laoghaire.
Mange er blevet overrasket over resultatet i betragtning af, hvad EU har betydet for den økonomiske vækst i den irske republik.
Hvorfor var valgdeltagelsen så lav? Det kunne skyldes ligegyldighed. Nice-traktaten skal sikre mulighed for EU's udvidelse mod øst. Set fra Irland er Østeuropa meget langt væk. En afstemning om østeuropæiske forhold kan ikke lokke irere til valglokalerne.
Onde tunger påstår, at irerne befinder sig godt i gruppen af lande, som får støtte fra EU. Men Irland er ikke længere fattigt. I forhold til ansøgerlandene i Østeuropa tilhører Irland nu EU's middelklasse. Nogle irere håber måske, at de kan forlænge perioden som støtteberettiget ved at blokere vejen for nye lande.
Udfaldet afspejler måske de små landes dilemma. Traktatændringer kræver tilslutning af alle medlemslande, både store og små. Det er jo beroligende. Men efter afstemningen siger den ene erklæring efter den anden, at man ikke kan forestille sig, at en minoritet af vælgere i et af Europas mindste lande skal hindre Unionens udvidelse. Så nu har embedsmændene travt med at konstruere en kreativ løsning.
Den irske Taoiseach (premierminister), Bertie Ahern, udtaler i en pressemeddelelse bl.a.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
