Et kapitel af Irlands historie
Af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående kapitel        Næste kapitel   


19. december 2004: 2004-2
Ny omfattende aftale mellem den irske og den britiske regering
Ian Paisley bremser fredsprocessen med alle midler

Den irske og den britiske regering har den 8. december 2004 i Belfast offentliggjort en ny plan, som skal sikre ødelæggelsen af alle paramilitære våbenlagre og ophør af alle paramilitære aktiviteter og derved bane vej for en stabil og fredelig udvikling i Nordirland.

Den nye plan bliver allerede kaldt en fiasko. Det er ikke nok for lederen af DUP (Democratic Unionist Party), pastor Ian Paisley, at ødelæggelsen af våben bevidnes af General John de Chastelain's Independent International Commission on Decommissioning (IICD). Han vil se fotografiske beviser.

Dette har den irske Taoiseach, Bertie Ahern, betegnet som uigennemførligt.

Ian Paisley har reageret ved at afbryde al forbindelse med regeringen i syd, som han anklager for at have snydt hans parti. "For os er han (Bertie Ahern) en mand, man ikke kan stole på."

Bertie Ahern vil ikke nøjes med halv løsning.
I en tale til det irske parlament (the Dáil) den 15. december 2004 sagde Bertie Ahern bl.a.:

"Siden sidste uge har der været en hel del polemik og og debat. Alt andet ville have været overraskende. Jeg er glad for denne anledning til at orientere Huset om den fulde sammenhæng, som vi nu arbejder i. Der har været tilbøjelighed til at tale om en ny fiasko. Jeg ser ikke tingene i et så negativt perspektiv. Jeg har altid regnet med, at denne afsluttende fase ville blive svær. Men bare det, at den er svær og akavet, skal ikke forhindre os i at tage fat på de udestående emner. Lad mig gøre min stilling klar. Jeg vil ikke gå ind for en halv løsning. Jeg vil tage fredens politiske risici. Og det forventer jeg, at andre også gør."

Link til hele aftalen på engelsk.


Regeringernes tidsplan

Tirsdag, den 7. december:
* 18:00 DUP og Sinn Féin bekræfter aftalen med regeringerne.
* IICD bekræfter over for regeringerne at kunne fortsætte ud fra bilag D.

Onsdag, den 8. december:
* 09:00 Fælles regeringserklæring udsendes.
* 10:00 Erklæring fra IRA frigives (bilag C).
* 11:00 Erklæring fra IICD frigives (bilag D).
* 12:00 Erklæring fra DUP (Bilag E).
* 13:00 Sinn Féin Statement on policing released (Attached F).
* 14:30 Prime Ministers hold press conference in Belfast.

December 2004
* Nødlove giver mulighed for en skyggeforsamling
* IICD meddeler indledning af afvæbningsproces
* Ministeren for Nordirland leder møde for alle MLA'er (medlem af lovgivende forsamling)
* Ministeren indleder rådslagning med partierne og meddeler forberedelsen af et seminar om infrastrukturinvesteringer for alle de partier, som forventes repræsenteret i lokalregeringen
* Partierne meddeler, hvem der skal være deres kandidater til FM/DFM (førsteminister/viceførsteminiser)
* Ministeren gennemfører endvidere rådslagninger med partierne og meddeler forberedelser til et uafhængigt ledet forum om menneskerettigheder for Nordirland, herunder enkeltheder om en uafhængig leder
* Rapport fra IICD bekræfter 100% (ved månedens udgang) afvikling af IRA våben
* Foreløbig rapport fra IMC

Januar 2005
* Der oprettes skyggeforsamling
* Ministeren for Nordirland mødes med kandidater til posterne som førsteminister og viceførsteminister (FM/DFM)
* Komitéer under skyggeforsamlingen ser på mulighederne for delegering af strafferet og politi og på forberedelser til regeringsdannelse (herunder udkast til forskrifter for ministre, udkast til regeringsprogram og andre forberedende emner, som skal drøftes).
* Vedtagelse af nødvendig lovgivning om strengene 1-3

Februar 2005
* Rapport fra IMC
* Den britiske regering ophæver suspenderingen
* Der indgås aftale om mulighederne for delegering af strafferet og politi

Marts 2005
* FM/DFM og ledelse bekræftes af lokalforsamlingen
* Plenarmøde i NSMC (nord-syd ministerråd)

Tidlig sommer 2005
* Plenarmøde i BIC
* Den britiske regering gennemfører lovgivning, som sætter delegeringen af strafferet og politi i kraft. Love sættes i kraft, så snart der er opnået tilstrækkelig tillid, som det vil fremgå af en landsdækkende afstemning i lokalforsamlingen efter forslag fra FM/DFM.


Hovedpersonerne
Tony Blair Bertie Ahern Ian Paisley David Trimble Mitchell Reiss

En vaklende fredsproces i 2004
I januar 2004 tog den irske Taoiseach (premierminister) Bertie Ahern initiativ til gennemgang af Langfredagsaftalen fra 1998 med henblik på en opdatering. Den 19. januar mødtes Bertie Ahern med den britiske premierminister Tony Blair i London. Lederen af Democratic Unionist Party (DUP), pastor Ian Paisley havde møder med både Bertie Ahern og Tony Blair og betegnede møderne som "meget konstruktive" og "en god begyndelse".

Lederen af the Unionist Party, den tidligere nordirske førsteminister, David Trimble, var til gengæld ikke så positiv, og i begyndelsen af marts trak han UUP ud af forhandlingerne om retablering af styret i Belfast, da han fandt, at den britiske regering burde have udelukket Sinn Féin fra forhandlingerne.

Nu blev meget skyts rettet mod IRA, og i april erklærede Tony Blair, at deltagere i en nordirsk regering må være "clean" for enhver forbindelse med paramilitære aktiviteter. Han mente, at IMC (Independent Monitoring Commission) ville få en vigtig rolle i fredsprocessen fremover.

Den 27. april blev drøftelserne genoptaget i Belfast samtidigt med, at en præsident Bish's særlige udsending, Mitchell Reiss skulle komme til Nordirland til samtaler med lokalforsamlingens partier.

I juni holdt de to premierministre, Bertie Ahern og Tony Blair, møder med de politiske partier i Nordirland i et forsøg på bryde dødvandet og få de politiske institutioner i Nordirland genoplivet.

Næste milepæl skulle være et stort møde på Leeds Castle i Kent den 16. september. Forventningerne var høje, men efter mødet måtte man konstatere, at der ikke kunne indgåes en ny aftale. I de to regeringers erklæring efter mødet hedder det bl.a.:

"Der er imidlertid endnu ikke opnået en fuldstændig aftale om, hvordan afsnittene 1, II og III fra Langfredagsaftalen kunne ændres uden at ødelægge grundprincipperne i den rimelige og udtømmende basis for aftalen, selvom vi tror, at parterne er tæt på."

"Regeringerne tror, at det, der nu tilbydes, er rimeligt i sit indhold og historisk i sin betydning. Vi er fast besluttede på at gå videre. På den ene side skal der være den fuldstændige afslutning på vold i alle dens former. På den anden side skal der være et ægte, varigt og stabilt løfte om magtdeling."

I oktober og november fortsatte arbejdet med at finde en løsning, og i slutningen af november fremlagde de to regeringer en skitse til drøftelse blandt partierne. Den 3. december oplyste Bertie Ahern, at partierne har fået 4 dage til at finde ud af, om de kan gå ind for en aftale.

Nu var det pastor Ian Paisley fra DUP, som ikke ville være med. Den 6. december forlangte han, at IRA's afvæbning skulle dokumenteres med fotografier. En rapport fra IMC ville ikke være nok. Som pastoren forklarede det: "Hvis man synder offentligt, skal man også angre offentligt."

Dermed måtte muligheden for en bred aftale opgives. Alligevel fremlagde de to premierministre aftalen på et pressemøde Belfast's Waterfront Hall den 8. december. De anser dokumentet for at være grundlaget for arbejdets videreførelse i januar.

Samme dag bekræftede en erklæring fra IRA, at IRA havde været parat til at tilintetgøre alle våben inden årets udgang og dermed nedlægge hæren, hvis det kunne ske som modydelse til gennemførelsen af en aftale inden for Langfredagsaftalens rammer.

Tilbage til Hjemmeside
Tilbage til top
Opdateret d. 3.10.2009