Den 10. februar blev loven vedtaget i Overhuset, og den 11. gav den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, den ventede meddelelse om, at den nordirske lokalregering er suspenderet..

Om igen
Et initiativ fra den britiske premierminister, Tony Blair, og den irske Taoiseach (regeringschef), Bertie Ahern skulle få fredsprocessen i bevægelse igen. En erklæring fra IRA om at ville bringe alle våben uden for rækkevidde og under kontrol af uvildige inspektører indgik i en politisk aftale, som de to regeringer udsendte den 5. maj 2000.

862 medlemmer af Ulster Unionisterne ledende råd skulle søndag den 27. maj tage stilling til endnu en fredsordning. UUP's leder, David Trimble, havde på grundlag af IRA's tilbud foreslået de nordirske unionister at genindtræde i en nordirsk lokalregering sammen med republikanerne. Der var stor skepsis blandt unionisterne, og der var derfor stor usikkerhed om udfaldet. Et alternativt forslag fra Jeffrey Donaldson om en trinvis gennemførelse af Langfredagsaftalen i takt med en konstateret afvæbning af IRA blev ikke drøftet.

Trimble's forslag blev tiltrådt med 459 stemmer (53 %) mod 403 (47 %).

Storbritannien besluttede straks, at man fra natten til mandag igen vil indføre selvstyre for Nordirland. Den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, underskrev få timer efter et dokument, der giver en selvstyreregering ret til at lede provinsens daglige politiske forhold.

Modsætningerne skærpes
Lokalstyrets genoprettelse gør ikke den gensidige modvilje mellem de to fløje i Nordirland, unionister og republikanere, mindre. Modviljen viser sig på mange måder.

I begyndelsen af juni forhindrede de to Sinn Féin ministre, Martin McGuinness og Bairbre de Brun, at der blev flaget på den britiske dronnings 47 års kroningsdag på de to ministres bygninger.

Frygt for uroligheder under orangeordenens marcher i juli medførte et stort opbud af militær og omlægning af den traditionelle march i Portadown den 2. juli fra Garvaghy Road til et mindre følsomt område. Dette skærpede loyalisternes følelse af at blive undertrykt og medførte voldsomme protester.

En protestplakat fra Drumcree-marchen viser stemningen: "Better to die on your feet than live on your knees!".

Inden for Orangeordenen skærpes splittelsen. Mens ledelsen i Belfast opfordrer til afslutning af gadeprotesten, siger viceformanden i Portadown, David Burrows: "Man kan ikke støtte en sag ved at læse sig tilbage og ingenting gøre."